Virksomheden

TBS har en serviceafdeling med specialrettede vogne, som hurtigt rykker ud til små og store opgaver, for vores lokale boligselskaber samt øvrige kunder.
Vi anvender altid gode og anerkendte leverandører, som lever op til vores målsætning og kvalitetskrav.
Af samarbejdspartnere/kunder skal her blot nævnes nogle af de vigtigste:
  • Arbejdernes Andelsboligforening, Skive
  • Bomiva, Skive
  • Skive Kommune
  • DS Flexhal
  • Dybdahl Byggeadministration
  • Entreprenør Erling Jensen
  • Region Midtjylland
  • Skive Seminarium
  • Hedeselskabet
  • MT-Højgaard
  • Malernes ApS
Udbygning af vores kundekreds sker ved opsøgende arbejde, samt deltagelse i de fleste licitationer i Skive og omegn. Vores primære arbejdsområde er Skive, Salling, Viborg, Fjends, Holstebro, Karup, Struer og Nykøbing Mors.
Vi har eget snedkerværksted, hvor vi tildanner en del af de komponenter vi indbygger i de forskellige byggerier.
Endvidere skal det oplyses at vi i årenes løb har udskiftet over 20.000 vinduer i renoveringssager for forskellige boligselskaber, samt sat nye vinduer i rigtig mange nybyggerier.
TBS råder over 3 teleskoplifte, 25 biler, alt indenfor let stillads samt alle tekniske hjælpemidler til udførelse af tømrer- og snedkerarbejde.
Der har været foretaget dokumenteret kvalitetssikring i TBS siden 1990, hvor det blev krævet i kontrakter.
Kvalitetsplanen er udviklet i samarbejde med Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning og er videreudviklet i 1995-99, så den nu i form af "Plan for kvalitet, miljø og sikkerhed" tillige indeholder en beskrivelse af, hvorledes miljø og sikkerhed håndteres på den konkrete sag.
"Plan for kvalitet, miljø og sikkerhed" er udformet, så den opfylder Byggestyrelsens krav til kvalitetssikring foruden de krav, som stilles i det enkelte byggeprojekt eller den enkelte renoveringsopgave. Den dokumenterede kvalitetskontrol vil fremgå af kontrolplanen, som udarbejdes efter kontrakten er undertegnet. Er det krævet i kontrakten dokumenteres det også, hvorledes miljø og sikkerhed håndteres på den konkrete sag.
Vores ArbejdsPladsVurdering (APV) er udarbejdet i samarbejde med Teknologisk Institut.
Vi har opbygget en sikkerhedsorganisation og afholder jævnligt sikkerhedsudvalgsmøder. Arbejdstilsynet er orienteret om vores tiltag vedr. miljø og sikkerhed, og ifølge deres udtalelser er vi klart førende på dette område i Skive.


Rævevej 5 - 7800 Skive
MAS - TLF. 97 52 18 01
TBS - TLF. 97 52 85 00

Programmeret og hosted af nordicweb